Vuggestuen og børnehaven skal være et trygt pasningssted, hvor det enkelte barn ses og udvikles. Barnet skal møde udfordringer både på det personlige, intellektuelle, følelsesmæssige og motoriske område.
Nedenstående er værdier, som kendetegner Sneglehuset:
– Sneglehuset prioriterer en normering, hvor vi har mulighed for at være nærværende i små grupper, hvor det enkelte barn ses og høres i børnehøjde.
– Sneglehuset er nytænkende, støtter kreativ leg og ser muligheder frem for begrænsninger.
– Sneglehuset møder det unikke barn der hvor det er, og udvikler det der fra.
– Sneglehuset viser omsorg, forståelse og respekt for børnenes nære relationer.
– Sneglehuset vægter en respektfuld og anerkendende kommunikation børn, familie og kollegaer i mellem.
– Børn og voksne skal føle sig inkluderet ved at tage aktivt del i fællesskabet.
– Børnene leger på kryds af aldre og herigennem lærer de at tage ansvar, vise hensyn og værne om fællesskabet.
– Sneglehuset inkluderer lokalmiljøet.
– Sneglehuset er præget af hygge og en stor omsorg for hinanden.